Om rammen 20×30 cm har forholdet 2:3, som er standard for de fleste kameraer, og derfor kan dine egne fotografier printes i dette mål uden at blive beskåret. Et billede fra en storby, en strand eller et familiearrangement får i den vintage sølvramme en rolig og elegant ramme med en patina, der føles autentisk. Den fine krakelering giver overfladen dybde, mens den kølige sølvtone holder udtrykket diskret. Listen måler 15 mm i bredden og 16 mm i dybden med 5 mm overlap. Rammen leveres med støttefod, så den kan stå på en reol, en kommode eller et skrivebord. Ophænget på bagsiden gør, at rammen også kan hænge både vandret og lodret, til trods for foden, som dog også kan knækkes af uden det store besvær, hvis du ønsker at være den foruden. Glas – Akrylglas (plexiglas) er let og brudsikkert – et trygt valg, hvis rammen skal stå fremme, hvor den kan vælte, eller hænge på et børneværelse. Glasset er krystalklart med refleksioner ligesom almindeligt glas.- Almindeligt glas giver et skarpt og klart billede og er et oplagt og prisvenligt valg til et lille format som 20×30 cm, hvis du ikke har noget imod lysets refleksioner i glasset.- Hvis du ønsker at reducere refleksioner og lysforstyrrelser, tilbyder vi refleksfrit glas, lavet med ægte glas, som sikrer en jævn og klar visning under alle lysforhold. Det er dog en anelse mat, så hvis dit motiv har stærke farver, som skal stå i fuldt flor, bør du vælge en af de andre glastyper.- For den optimale præsentation og ekstra beskyttelse anbefaler vi museumsglas, som både er refleksfrit, krystalklart og giver 70% UV-beskyttelse, hvilket hjælper med at bevare farverne i dit motiv i mange år. Sammenlign billeder og læs mere.
Vintage sølvramme – Smal (15 mm) – 20×30 cm
289,00 kr.

